BvenC

Fortælling

Lenas retter

Anbefalinger

Rejser

Til forsiden

Kære familie og venner.

Igen i år finder vi det naturligt at indvie jer i dele af vores gøren og laden
i løbet af 2003. Et år der på mange måder blev et markeringsværdigt år.
Et år vi vil erindre som det år hvor kreativitet, vilje og foretagsomhed gik
op i en højere helhed.

2003 startede for Erling med to meget store kreative opgaver.
”Vand og Vand i mellem – på bølgelængde med autentiske kilder”, en
koncert på Esrum Kloster der var planlagt i efteråret 2002, og som havde elementer fra Swartzwald, Hellebæk, Daniels kilde i Esrum og Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina.
Den afvikledes sammen med Benjamin helt i den ånd
den var tiltænkt og med god publikumsrespons.
Samtidig med dette var indspilningerne af IN SPIRIT i fuld gang hos Bertil i Højstrup.               
Weekend efter weekend og enkelte           hverdagsaftener gennem hele foråret tog de 7 satser form. Dagen kom fredag den 13. juni 2003 hvor IN SPIRIT blev udgivet eget selskab
BvenC-records

 

I juli drog vi til vinfarmen, Boschetto i Panicale. Der var inviteret til 120 års fødselsdag. Vores to nevøer, tvillingdrengene blev 30 år og Kaja blev 60. Fest skulle der være og det blev der.

Den italienske familie havde lejet en lejlighed til os og lånte os deres falmede røde Ford Transit bus. Den døbte vi stridsvognen hvori vi erobrede de bløde Umbriske bakker på vej til den italienske vestkyst. Så Benjamin, Jonathan, Rikke, Lena og Erling styrede for vildt.
Fik mange dejlige oplevelser sammen, så borge, byer, både og ”fjender”.
 Italiensknetstemning.jpg (30882 byte) Steming fra italiensk fiskerby
Underligt, for i stridsvognen blev det meget hurtigt de veldrejede langhårede bikiniklædte indfødte der blev den alt overvejende ”fjende”, der krævede specielt Jonathans, Benjamins og Erlings absolutte koncentration.

 

                            Hjemme fra ferie igen blev                                  BvenC omdrejningspunktet for vores iværksætteri og energi. Lena havde jo puslet med tanken om at starte en forretning med kvalitetsgenbrug og enkelte nye kreationer.
Og pludselig var forretningslokalet ledigt i Gilleleje til en pris vi synes var forsvarligt. Så tog det fart
Samtidig med at lokalet blev gjort i stand, arbejdede vi på logo til forretningen, med told og skat om  nødvendige aftaler. Vi drog til Paris, købte smarte designs til forretningen, fik ved samme lejlighed i Paris smadret en siderude og stjålet nogle CDér og noget tøj.    Underligt de ikke stjal den IN SPIRIT Cd der var i bilen. Parisiske tyveknægte har ingen smag.                                                                                      

17.
oktober efter et hurtigt smut til            skomesse i Düsseldorf  åbnede  Lena butik BvenC

Samtidig med forberedelserne til den store åbning, måtte Lena jo scanne modeverdenen, finde leverandører, opsnuse trends og i øvrigt fortsætte sit arbejde hos Ilse Jacobsen i Hornbæk.

Hun har fået meget stor anerkendelse for hendes initiativ. Kvinder i alle aldre
kommenterer hendes udstilling, og glæder sig over den stil Lena synliggør i sine
udstillinger. Hendes omsætning er rimelig når det tages i betragtning at der er åben
3 dage om ugen, og at initiativet er startet uden for turistsæsonen.

Lena er også glad og nyder at finde nye spændende designs til den lille fine forretning. Den lever og er kommet styrket gennem julehandelen.

 

 

Så viste det sig sørme, at Erling kunne fejre 25 års jubilæum som ansat i Græsted-Gilleleje kommune. Underligt, for det siges jo at hvis man ikke skifter job hvert 5 år gror man fast. Erling gav udtryk for at kommunen som arbejdsgiver kunne takkes for at den havde skabt de udviklingsmuligheder som havde gjort at Erling stadig og med samme energi kunne udfordres deri.

Det skete 1. december på Benjamins fødselsdag. Erling havde i øvrigt genoptaget det gamle samarbejde med Lars Kaaber, tekstforfatter og instruktør. De ville i et samarbejde skabe den musical om den franske revolution som Ungdomsskolen og Musikskolen var gået sammen om at producere. Øvningerne er i gang. Teksterne er skrevet og musikken er komponeret. Premiere i marts 2004.

                                          

                                          

 

Lena og Erling fejrer jul hjemme hvor Benjamin, Rikke og hendes nye kæreste kommer.                        Erlings mor deltager  også juleaften. Lenas mor og ene søster kommer til julefrokost.
 

Starter 2004 med eventyr og håber at året fortsætter eventyrligt.
Dette håb gælder for hele vores familie og alle vores venner.
Rigtig god jul og et eventyrligt nytår
Med kærlig hilsen                                                          
Lena og Erling